Fagforeninger
Frihed til medlemskab og dannelse af en fagforening
Retten til at oprette og indmelde sig i organisationer/foreninger er en del af den danske grundlov fra 1849. Retten til at danne og tilslutte sig fagforeninger er fastsat i den grundlæggende aftale, indgået mellem LO og DA i 1960'erne. Denne aftale opstiller de grundlæggende arbejdsmarkedsordninger og -regler, der skal følges på arbejdsmarkedet af arbejdsmarkedets parter. Ved misligholdelse af denne aftale kan en af parterne gå til Arbejdsretten. Der er ingen lovbestemt forpligtelse for arbejdsgiverne til at anerkende fagforeninger til overenskomstforhandlinger, undtagen til en vis grad for funktionærer.
I henhold til paragraf 78 i grundloven har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Men foreninger, der anvender vold eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af mennesker med andre holdninger, skal opløses ved dom.
I henhold til lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet må arbejdsgivere ikke diskriminere i ansættelse af jobansøgere på grund af medlemskab eller ikke-medlemskab af enhver fagforening eller af en bestemt fagforening samt at afskedige medarbejdere på disse grunde. Loven afskaffer retten til eksklusivaftaler.
I 1899 anerkendte arbejdsgiverforeningerne formelt arbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger, og til gengæld anerkendte fagforeningerne arbejdsgivernes ret til ledelse. Dette omtales som septemberkompromiset eller den danske arbejdsmarkedsmodel. Danmark har en høj organisationsgrad, op til 75 % af den samlede arbejdsstyrke. Der er tre overordnede fagforeninger i Danmark.
LO (Landsorganisationen Danmark) repræsenterer både timelønnede medarbejdere og funktionærer i den private sektor og til en vis grad i den offentlige sektor. FTF (tidligere Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) repræsenterer ansatte i liberalt erhverv /funktionærer (nogle i den offentlige sektor som lærere og sygeplejersker og andre i den private sektor inden for finansielle tjenesteydelser og informationsteknologi). AC (Akademikernes Centralorganisation) repræsenterer fagfolk med et højere uddannelsesniveau som læger, advokater og arkitekter, i både den private og den offentlige sektor.
Kollektive overenskomster
Septemberkompromiset/den danske arbejdsmarkedsmodel (1899 og senere ændringer) fungerer som grundlaget for de faglige relationer i Danmark, hvor de fleste ansættelsesvilkår og arbejdsbetingelser bestemmes af kollektive overenskomster. Funktionærer har lovpligtig beskyttelse i de fleste ansættelsesforhold, mens betingelserne for timelønnede fastlægges af kollektive overenskomster.
Rammeaftalerne mellem dansk LO og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) fastsætter regler om retten til at organisere sig, rettigheder ved afskedigelse og faglige konflikter. Den dækker spørgsmål om gensidig anerkendelse af parter og foreningsfrihed, overenskomstforhandlinger, fredklausuler, strejkeregler samt uberettiget afskedigelse.
I Danmark er de kollektive overenskomster indgået på sektorniveau, men disse er juridisk bindende på alle niveauer. Kollektive overenskomster kan ikke udvides ved lovgivning eller ved kollektiv enighed. Der er ikke mulighed for frivilligt at udvide kollektive overenskomster. Hvis en arbejdsgiver ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation (DA), kan fagforeningen indgå overenskomst med den enkelte arbejdsgiver. De kollektive aftaler mellem en individuel arbejdsgiver og en fagforening indgås som lokalaftaler. En lokalaftale forpligter en arbejdsgiver til at overholde den relevante overenskomst for det pågældende arbejdsområde.
Strejkeret
Fagforeninger har ret til at gennemføre faglige aktioner for at opnå overenskomst med arbejdsgiveren. Regler for faglig aktion (strejker og lockouter) er hovedsagelig baseret på retspraksis fra Arbejdsretten og på bestemmelser i generelle aftaler mellem DA og LO. Der er ikke nogen lovbestemmelse om retten til at strejke.
Arbejdsmarkedets parter er forpligtet til at undgå strejker og lockouter under en kollektiv overenskomstsperiode, bortset fra forhold vedrørende en lovlig tvist, der berører en anden arbejdsgiver. Faglige aktioner er lovlige, hvis der ikke er nogen overenskomst på et bestemt område, ved forlængelse af en overenskomst, eller hvis der indføres nye arbejdsområder (der ikke er dækket af en overenskomst) i løbet af overenskomstperioden. Lovligheden af strejker afhænger af, om aktionen vedrører arbejde, der normalt falder inden for fagforeningen virkefelt. En fagforening kan gå i strejke (stoppe arbejdet på en virksomhed), boykotte (afstå fra nyansættelser på virksomhed), eller sympatistrejke (støtte andre fagforeninger i deres sag inden for samme hovedorganisation) som en form for faglig aktion.
Forordninger om fagforeninger
- Bekendtgørelse af Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet / Consolidated Act No. 424 of 08 May 2006 on Freedom of Association at the Labour Market
- Danmarks grundlov af 1953 / Constitution of Denmark 1953
