Årlig Ferie og Helligdage
Betalt ferie
Årlig ferie er reguleret af Ferieloven, der gælder for alle ansættelsesforhold med nogle få undtagelser. Bestemmelserne i loven er minimumsregler og kan fraviges til fordel for medarbejdere via kollektive overenskomster og individuelle ansættelseskontrakter.
Medarbejderne har ret til 25 arbejdsdage som årlig ferie for et års ansættelse. Den årlige ferie er 2,08 dage pr måneds ansættelse i løbet af kalenderåret. Årlig ferie akkumuleres til medarbejderen under barselsorlov, men ikke under ferie uden løn. For mindre end en måneds ansættelse beregnes ferie forholdsmæssigt. Kollektive overenskomster og individuelle ansættelseskontrakter giver ofte yderligere op til fem dage om året.
Der er en forskel mellem optjeningsår og ferieår. Optjeningsåret løber fra 1. januar til 31. december, mens ferieåret (begyndende efter optjeningsår) løber fra 1. maj til 30. april i det følgende år (ferie optjent i 2017 skal bruges i perioden fra maj 2018 til 30. april 2019). Mindst 15 årlige feriedage (hovedferien) skal gives som en sammenhængende periode. Den vigtigste ferieperiode er sommerperioden mellem 1. maj og 30. september. Opdeling af den årlige ferie er tilladt, dog skal mindst 10 dage tages efter hinanden. Den resterende årlige ferie skal tages i to fem-dages blokke, dog kan parterne enes om at afholde ferie som enkeltdage (især hvis det er ønskeligt af arbejdsmæssige årsager).
Tidspunktet for den årlige ferie aftales af arbejdsgiveren i samråd med medarbejderen. Arbejdsgiver skal tage behørigt hensyn til ønsker fra medarbejder, når ferien fastlægges, især hvis medarbejderen ønsker at tage hovedferien i skoleferien. På grund af uforudsigelige arbejdsmæssige omstændigheder kan fastlæggelsen af den årlige ferie ændres af arbejdsgiver. Arbejdsgiver skal dog kompensere medarbejderen for eventuelle økonomiske tab som følge af ændringen. Årlig ferie, der allerede er påbegyndt, kan ikke ændres/stoppes.
Overførsel af årlig ferie er tilladt efter aftale mellem parterne, medmindre det ikke er tilladt i henhold til gældende overenskomst. En ferie på en uge (fem dage) kan overføres til næste ferieår, hvis medarbejderen har optjent fuld ferie.
Årlig ferie er fuldt betalt ferie, og feriepenge/feriegodtgørelse skal betales senest ved begyndelsen af ferien/hovedferien. Feriepenge er afhængig af medarbejdernes ansættelsesmæssige status. Funktionærer, der får månedsløn, modtager deres fulde normale løn under den årlige ferie og har ret til ferietillæg på 1 % af deres årsløn. Medarbejdere (med lønudbetaling hver fjortende dag) og timelønnede får ikke deres normale løn. De får i stedet en feriegodtgørelse svarende til 12,5 % af den samlede løn optjent i kalenderåret forud for ferieåret. Feriepenge til medarbejdere er normalt indbetalt af arbejdsgiveren til en centralt styret fond (FerieKonto), der udbetaler pengene til medarbejderne, når ferien afholdes.
Hvis en medarbejder afskediges (eller han/hun fratræder) før afholdelse af ferie, er han/hun forpligtet til at tage alle eller nogle af de akkumulerede feriedage inden udgangen af opsigelsesperioden. De påløbne feriepenge indbetales til fonden. Kollektive overenskomster kan afvige fra lovbestemmelser, men de ikke kan give mindre ferierettigheder.
I overensstemmelse med en ændring i den danske Ferielov og gældende fra januar 2015 har en sygemeldt lønmodtager ret til en årlig feriegodtgørelse fra andendagen af hans/hendes sygeorlov.
Den nye danske ferielov, som blev vedtaget i 2018, trådte i kraft i september 2020. Den nye lov ændrer fundamentalt periodiseringen og betalt ferie. I henhold til den nuværende lovgivning optjener lønmodtagere ferie med løn i forskudte intervaller, dvs. at lønmodtagere optjener ferie med løn i et år og afholder den i året efter. Lønmodtagere, især nye på arbejdsmarkedet, skal vente i 16 måneder for at få betalt ferie. I henhold til den nye lov er betalt ferie baseret på samtidig optjening i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, hvilket giver mulighed for at optjene og tage ferie i samme år (hvilket giver mulighed for samtidig ferie). I den nye lov løber ferieåret, hvor den årlige ferie med løn optjenes og afholdes, fra den 1. september til den 31. august. Lønmodtagerne har ret til at afholde den optjente ferie fra den 1. september til den 31. december (ferieperiode på 16 måneder). En lønmodtager optjener stadig ret til 2,08 dages betalt ferie. Lønmodtagerne har ret til mindst 15 dages betalt ferie i en sammenhængende periode.
Loven indeholder en overgangsordning, som indebærer, at ferie med løn, der er optjent i henhold til den nuværende ferielov i perioden fra den 1. september til den 31. august 2020, vil blive indfrosset og ferien kan hverken afholdes eller udbetales i stedet for. Der oprettes en særlig fond, der får til opgave at forvalte og administrere de midler, der er indfrosne: Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Kilde: Bekendtgørelse af lov om ferie (Ferieloven) nr. 1177 af 2015; Ferieloven nr. 60 af 2018
Helligdagsbetaling
Danmark har elleve helligdage, både religiøse helligdage samt mærkedage. Helligdagene er nytårsdag (1. januar), skærtorsdag (torsdag før påskesøndag), langfredag, påske (søndag og mandag), store bededag (fjerde fredag efter påske), Kristi himmelfartsdag (40 dage efter påske), pinsedag (syv uger efter påske), anden pinsedag (syvende mandag efter påske), juledag (25. december), og anden juledag (26. december). Medarbejdere har ikke en lovbestemt ret til holde fri, hvis disse dage falder på normale arbejdsdage, eller at modtage ekstra kompensation eller afspadsering, hvis de skal arbejde på disse dage. Sådanne forhold er reguleret af kollektive overenskomster eller individuelle ansættelseskontrakter, der kræver, at alle eller nogle af de helligdage, der falder på en normal arbejdsdag, er betalte fridage. I sektorer, hvor medarbejdere skal være til stede på alle tidspunkter (såsom sundhedssektoren), er der fastsat økonomisk kompensation for arbejde på helligdage. Kollektive overenskomster fastsætter 1. maj, grundlovsdag (5. juni), juleaften (24. december) og nytårsaften (31. december) som fridage, selvom disse ikke er helligdage. En lov om afskaffelse af den store bededag (fjerde fredag efter påske) som helligdag trådte i kraft den 1. januar 2024. I henhold til ændringen er den store bededag ikke længere en helligdag og behandles som en normal arbejdsdag. Ansatte med en fast månedsløn vil blive kompenseret for den ekstra arbejdsdag med et beløb svarende til 0,45 % af deres årsløn, beregnet på grundlag af deres grundløn, arbejdsgiverens pensionsbidrag og eventuelle faste tillæg eller godtgørelser. Denne kompensation kan udbetales enten to gange om året (sammen med lønnen i maj og august) eller månedligt sammen med den ansattes normale løn. Kilde: Lov om konsekvenserne af afskaffelsen af den store bønnedag som helligdag, 2023
Ugentlige hviledage
Medarbejdere har krav på en daglig hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver 24 timer. Den daglige hviletid er ni timer for læsse- og aflæssearbejde samt beslægtede aktiviteter, der udføres af vikarer. Den daglige hvileperiode kan nedsættes til otte timer, hvor det er umuligt at have uafbrudt 11 timers hvile mellem skiftehold eller under høstperioden i landbruget.
En medarbejder har ret til en ugentlig hvileperiode på mindst 24 sammenhængende timer (umiddelbart i forbindelse med en daglig hvileperiode og dermed øge den ugentlige hvileperiode til 35 timer) inden for en periode på syv dage. Den ugentlige hviletid falder normalt på en søndag og falder på samme tid for alle medarbejdere i virksomheden. Ugentlig hviledag kan tages på en anden dag end søndag af medarbejdere, der arbejder med mennesker, dyr, planter eller letfordærvelige varer, medarbejdere i ledende stillinger, der udfører tilsynsarbejde, og medarbejdere hvis arbejdstid ikke kan måles eller planlægges på forhånd. Hvis den normale drift af en virksomhed er eller har været afbrudt af naturfænomener, ulykker, nedbrud af maskiner eller lignende uforudsete begivenheder, kan ovennævnte bestemmelser (vedrørende daglig og ugentlig hviletid) fraviges i det nødvendige omfang. Enhver undtagelsesordning skal registreres og fuldt dokumenteres.
Kilder: § 50-53 i bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven)
Forordning om årlig ferie og helligdage
- Bekendtgørelse af lov om ferie (Ferieloven), senest ændret 2013 / Consolidated Holidays Act No. 202 of 2013
- Bekendtgørelse af lov om ferie (Ferieloven), senest ændret 2013 / Labour Code 2006, last amended in 2013
